De danske forbehold

Danske forbehold

Euroen er den Europæiske mønt. EU vil gerne have at DK er en del af euroen, men Danmark har takket nej tak over flere gange. Der er flere ulemper ved at få euroen, hvis vi får euroen, skal alle automater skiftes ud. Euroen bliver jo skiftet med det samme, dvs. alle priser i butikker skal skrives om, man får den hurtigt. Danmark bestemmer ikke kun selv over valutapolitikken. Der er en risiko ved at få euroen, hvis et eller flere lande køre med stort underskud fx Grækenland, kan det give euro konsekvenser. Fordelene ved at have euroen er, at man får et større indblik i Eu’s økonomiske politik. Plus det bliver lettere at sammenligne priserne, da det er den samme mønt.

Unionsborgerskabet

Unionsborgerskab går ud på, at Danmark ikke kan acceptere et unionsborgerskab, som træder i stedet for dansk statsborgerskab. Forbeholdet mistede sin relevans i 1997, da Amsterdam traktaten blev vedtaget. Amsterdam-traktaten slår nemlig fast i at unionsborgerskab kan kun supplere, men ikke det nationale statsborgerskab. 

Retligt samarbejde

Danmark er ikke så aktiv, når det når til samarbejde med retlige og indre anliggender på overstatsligt niveau. Retligt samarbejde kom til pga. Maastricht-traktaten. Men først sagde vi nej, men så fik vi 4 forbehold Euroen, unionsborgerskabet, retligt samarbejde og forsvar. Da skrev Danmark under, på de 4 forbeholds betingelser, men også at der blev enstemshed ved fx asyl- indvandre politik.       

                                        

Forsvar

Danmark vil ikke stille op med deres soldater og militært isenkram, når der er konflikter, som kan have indvirkning på forsvarsområdet. Danmark kan således ikke deltage i EU’s militære operationer som en del af den fælles sikkerheds-og forsvarspolitik (CSDP), men derimod er de en stærk og aktiv bidragsyder til EU’s civile CSDP missioner.

Danmark deltager kun pga. forbeholdet- som er det eneste af EU’s medlemslande. Det danske forsvarsbehold lægger der også vægt på, at man fra dansk side ikke vil stå i vejen, for de andre medlemslande der udvikler et stærkere samarbejde i forsvarsområdet.

EU har f.eks. sendt militære missioner til:

• Patruljering og kamp mod pirater ud for Somalias kyst.
• Uddannelse af politifolk og jurister i Afghanistan.
• Fredsbevarende opperationer i Bosnien.
• Beskytte flygtninge fra krisen i Dafur.

EU-afstemning – Rets-forbeholdet

Siden 1993 har Danmark haft rets-fobehold i EU. Det betyder at Danmark samarbejde med EU om retslige og indre anliggender på et mellemstatsligt niveau, hvor det alene forpligter Danmark og ikke overstatsligt, hvor det umiddelbart forpligter alle EU’s medlemslande. Det betyder at Danmark ikke indfører nye retsakter omhandlende politi-, straffe- og civilretslige samarbejde såsom EU-regler om menneskehandel, terrorbekæmpelse, konkurssager og møntfalskneri.

Eftersom at det europæiske politi samarbejde Europol bliver overstatsligt i 2017, kan Danmark ikke være med i samarbejdet. Det er også en af grundene til afstemningen.

I Danmark ønsker de fleste af partierne stadig at være en del af EU-samarbejde, men forbeholdet er et spørgsmål om at Danmark ikke ønsker at være en del af det hele og derfor vil man ikke afskaffe rets-forbeholdet, men man vil gøre det til en tilvalgsordning, hvor det danske folketing vil få mulighed for at at vælge til eller fra med hensyns til EU’s retsakter alt efter, hvad folketinget er enige om, samt at Danmark får mulighed for at fortsætte samarbejdet i Europol.

I afstemningen den 3. december 2015 skulle der stemmen ja eller nej til ændringen af det danske rets-forbehold.

En ja-stemme vil bl.a. sikre Danmarks politisamarbejde med EU, Europol. På den måde kan bekæmpelsen af kriminalitet på tværs af EU’s grænser som fx menneskehandel, pædofile netværk og tyvebander forstærkes.

En ja-stemme kan dog også betyde at Danmark kan til vælge nye retsakter uden umiddelbart indflydelse fra danske befolkning og danskerne vil derfor miste indflydelse i forhold hvilke EU-regler Danmark tilslutter sig.

En nej-stemme vil bl.a. sikre den danske befolknings indflydelse i EU-politikken ved at beholde det meste af retspolitikken i det danske folketing frem for at give EU mere magt, hvilket kan skabe suverænitet.

Flere danske politikkere mener også at samarbejdet i Europol kan beholdes, selvom Danmark beholder deres retsforbehold. De mener at det vil være muligt at tilslutte sig en parallelaftale i forhold til Europols retsakter.

På den ene side har man dem der har stemt ja og på den anden side slevfølgelig dem der har stemt nej til EU-domsstolene. Der blev stemt nej til forslaget eftersom 53,1% stemte nej og de restrende 46,9% stemte selvfølgelig ja.

en af hoved grundene til at vi fik et nej til EU-domstolen var at den danske befolkning ikke vil have at EU får mere magt end de har i forvejen og derfor stemte mange nej en anden massiv grund til at der blev stemt nej til afstemningen var at mange ikke stoler på de danske politikere og mener at meget af det de siger ikke er noget som der er hold i. Den sidste afgørende faktor er at man ikke syntes at indholdet var tilfredsstillende.

Hvordan kan det så være at der var så mange gode grunde til at stemme nej jo det kan være mange årsager hvis man kigger på afstemningen i 2009 kan vi se at hvis medierne har talt dårligt om EU vil det oftest også resultere i et nej til forslaget fordi de går ind og påvirker befolkningen osv.